Hvordan plejer man sin græsplæne efter tørke?
Når varmen virkelig rammer og dit ellers så flotte grønne græs begynder at tørre ud, og minder mere om noget udtørret hø, hvad gør man så? Det kan næsten gå helt ondt at se sin flotte græsplæne i denne forfatning, derfor har jeg har prøvet at samle nogle gode råd til hvordan du kan gribe de tørre tørkeperioder an!
Råd nr. 1.: Forberedelse
Forberedelse kan være nøgleingrediensen for din græsplæne, når tørken kommer. En af de ting du kan gøre, som forberedelse til tørken, er at lade dit græs gro lidt længere. Ved at lade græsset gro til en 5-6 cm, hjælper du græsset med at holde på fugten, og samtidig skygge mere.
Råd nr. 2.: Vand
Det er egentlig sjældent nødvendigt at vande, hvis man har en sund og stærk græsplæne, men hvis man nu gerne vil beholde den flotte grønne farve, så kan dette fikse det. Hvis du beslutter dig for at vande din græsplæne, er det vigtigt at du gør dette inden selve græsset visner. Når du vender op til en tørkeperiode eller under en, så anbefales det at du vande få gange hvor du er meget grundig, gerne 60 min. af gangen med en “almindelige” havevander.
Råd nr. 3.: Tørken er ramt..
Åh nej, tørken har ramt og jeg har store gule pletter i græsplænen.. Men vent! Det er faktisk måske ikke dødt. Græsset begynder nemlig at gå i dvale ved tørke, og vil “vågne” op igen når det begynder at regne. Så vent med at bedømme skaden indtil det har regnet igen, for muligvis vil meget/hele græsplænen vågne op igen, og stå flot grønt når tørken er afsluttet.
Råd nr. 4.: Mit græs er dødt..
Øv, mit græs vågnede ikke op igen. Det er surt show, men det sker desværre, og når uheldet er ude, er der ikke andet for, end at få repareret skaderne igen. Find alle de visnede/gule områder, som stadigvæk står døde efter flere omgange af regn. Riv derefter de døde områder godt, så alle de døde planter fjernes. Herefter kan du plante græs på ny. Læs eventuelt vores guide til den bedst gødning og de bedste græsfrø, for at få det bedste resultat.’
Tørkeramt græsplæne
En tørkeramt græsplæne er ofte nem at genkende, der vil ofte være gule/brune pletter rundt omkring i plænen, og græsset vil være helt tørt og indskrænket, konsistensen vil minde mere om hø end græs. Men husk råd nummer 3, vent til at det har regnet et par gange, før du konkludere om græsset er endeligt dødt. Og hvis græsset så alligevel ikke vender tilbage på den tørkeramte græsplæne, så er det bare på med arbejdshandskerne og begynde at plante din flotte græsplæne igen.
Konklusion
Jeg håber at disse 4 råd muligvis kan hjælpe dig med at få din græsplæne igennem en tørkeperiode. Hvis du har gjort din forberedelse godt, og har givet din græsplæne lidt ekstra længde og har vandet den, så har du i hvert fald gjort en god indsats. Og skulle uheldet være ude, så er det ikke værre end at du sagtens kan fikse det igen efter tørken er slut.
Hvis du selv har nogle tips og tricks, som du bruger til at pleje græsplænen efter tørke, så må du meget gerne skrive dem i kommentarfeltet herunder, så vil jeg løbende prøve at optimere denne artikel til at være den størst mulige hjælp.
Litteraturhenvisning/kilder:
Idenyt, Camilla Elisabeth, 15. aug. 2018: https://idenyt.dk/haven/grasplanen/6-trin-til-hvordan-du-redder-din-grasplane-efter-torken/
Turfline, N/A: https://www.turfline.dk/tips-og-gode-raad/saadan-faar-du-liv-i-din-toerre-graesplaene
DM Greenkeeping,N/A: https://dmgreenkeeping.dk/vejledning-og-raad/toerke/
0 kommentarer